Maskinfører til 25T gravemaskine søges
Da en af vore dygtige medarbejdere har valgt at søge nye udfordringer, søger vi en Gravemaskinefører til en 25 T maskine til vores pladser i Jylland.
Vi forventer at du har erfaring med lignende maskiner og gode samarbejdsevner.
I IBG udfører vi anlægsprojekter samt byggerier i hoved- og totalentreprise i hele landet. Vi har hovedkontor i Lemvig.
Vi er en moderne virksomhed med en relativt ny maskinpark og moderne hjælpemidler, så du kan forvente at udstyret er i orden.
Du vil opleve en arbejdsplads med gode kollegaer, en uformel omgangstone og en flad struktur, hvor dit arbejde gør en afgørende forskel på resultatet og bliver påskønnet.
Vi lægger stor vægt på, at du kan efterleve vores værdier i hverdagen: Ærlighed og ordentlighed – Et ord er et ord og det står vi ved. Kunder, kolleger og samarbejdspartnere kan regne med os, og vi opfører os ordentligt!
Lyder det interessant? Så send din ansøgning til hr@ib-g.dk – hurtigst muligt, da vi ansætter løbende.
Vil du vide mere? Så kontakt afdelingsleder Ole Rømer på tlf: 81404072.