Liebhaveri

Gennem de seneste år har vi opført en række liebhaverboliger flere forskellige steder i Danmark. Fælles for projekterne er fokus på kvalitet, detaljer og arkitektur.

Breinholt

Nyopført liebhaverejendom på 870 m² i 3 plan samt 80 m² garage, opført i hovedentreprise. Arkitektonisk har boligen samme udtryk ud mod gårdspladsen, som den oprindelige ejendom på stedet fra 1903, mens den er åbnet op for udsigten mod vandet på den anden side. Byggeriet har insitustøbt kælder, er fuldmuret og har tegltag. Desuden er der udført flise- og teaktræsterrasser.

Arkitekt: Arkitektladen A/S
Ingeniør: Knud Verner Thomsen Rådgivende Ingeniør Aps
Byggeår: 2020

 

Villa i Roskilde

I Roskilde har IBG Erhvervsbyg opført en villa på 400 m². Byggeriet er opført i betonelementer med egetræslister samt terrasser i egetræ. Også indendørs fremstår huset i rå beton på vægge og gulve. Ud over huset er der opført garage på 75 m² i betonelementer samt et bådehus med egetræslister på facaden og sedumtag.

IBG har også stået for miljøscreening, nedbrydning af eksisterende bygning, jord, fundament og terrændæk samt stensætninger i natursten, som markerer overgangen fra have til strand.

Arkitekt: BAKS ARKITEKTER

Ingeniør: Thoudal Rådgivende Ingeniørfirma

Byggeår: 2020

 

Bygherre udtaler:

”Vi har haft en super god og positiv dialog med IBG hele vejen igennem. De har været både utrolig kompetente og behagelige at arbejde sammen med. De har været imødekommende over for vores ideer og har også været gode til at komme med fine løsninger til huset – og alt det udenom – som vi ikke selv havde tænkt på”

Camilla Kynde Frederiksen, Roskilde