Projektering – fra idé til godkendt byggeri

Projektering af byggeri er en kompleks proces, som typisk gennemføres i seks faser.

Afhængigt af projektets størrelse kan både længde og kompleksitet variere, men målet er altid det samme – at skabe et byggeri, der fungerer teknisk, økonomisk og i praksis.

Med mange års erfaring i branchen kender vi både de typiske faldgruber og de vigtigste fokuspunkter i forløbet.
Vores konstruktører, certificerede statiker og brandrådgiver sikrer, at dit byggeri lever op til lovgivningen og er sikkerhedsmæssigt i orden.
Vi tilbyder helhedsorienterede løsninger, der forener myndighedskrav med praktik og økonomi.

Uanset om du har brug for assistance til hele projekteringen eller udvalgte dele, kan IBG hjælpe dig sikkert gennem processen.

Faserne i projekteringen

Idé- og planlægningsfase
Vi gennemgår ønsker, behov og krav til funktioner og udformning. Her rådgiver vi om arkitektur, placering, materialer og funktionalitet – med fokus på at skabe en løsning, der passer til projektets formål og rammer.

Skitseprojekt
Efter det indledende møde udarbejder vi de første skitser. Med egne konstruktører og eventuelle eksterne arkitekter kortlægger vi bygningens form, materialer og tekniske løsninger. I denne fase indtænkes lysindfald, lokalplaner, myndighedsforhold og økonomi.
Fasen afsluttes med en 3D-model og en præsentation af tegningerne.

Myndighedsprojekt
Til byggetilladelsen håndteres myndighedsbehandlingen af IBG Consult, hvor vores certificerede statiker og brandrådgiver sikrer en smidig proces og fuld dokumentation.

Udbudsprojekt
Vi udarbejder hovedprojektet og definerer de tekniske løsninger, hvorefter vi indhenter priser fra underentreprenører og planlægger tidsforløbet.
Vi tilbyder både fastprisaftaler og åbne kalkulationer – afhængigt af dine ønsker og behov.

Udførelsesfase
IBG Byggeri står for den praktiske udførelse. Med erfarne projektledere og tæt samarbejde med IBG Consult sikrer vi, at projektet udføres som aftalt – med fokus på kvalitet, sikkerhed og fremdrift. Vi har erfaring med både større erhvervsbyggerier og mindre specialprojekter.

Aflevering
Vi varetager al myndighedsbehandling og sørger for ibrugtagningstilladelse, så du kan fokusere på drift og indflytning.
Efter behov tilbyder vi desuden hjælp til planlægning og styring af flytteprocessen via ekstern relocation manager.

Secret Link