Kvalitet og certificeringer – vores garanti for ansvarligt byggeri
Hos IBG går kvalitet og ansvar hånd i hånd. Vi arbejder systematisk, dokumenteret og med respekt for både mennesker, miljø og lovgivning.
Kvalitet er ikke et punkt på en tjekliste – det er en del af vores måde at arbejde på.
Fra første skitse til aflevering følger vi faste procedurer, der sikrer, at alle projekter lever op til vores egne standarder og gældende krav.
IBG er tilknyttet Byggeriets Kvalitetskontrol (BK2) og certificeret til udførelse af autoriseret kloakarbejde, statik og brandrådgivning.
Vi dokumenterer hele processen, så vores kunder altid kan have fuld tillid til, at arbejdet udføres korrekt, sikkert og i overensstemmelse med gældende regler.
Tilknytning og certificering
IBG er en del af Byggeriets Kvalitetskontrol, som er en landsdækkende ordning godkendt af Sikkerhedsstyrelsen.
Ordningen sikrer, at autoriserede virksomheder arbejder efter et dokumenteret kvalitetsledelsessystem, hvor både processer og resultater bliver løbende kontrolleret.
Det betyder, at vores kunder altid kan have tillid til, at arbejdet udføres efter gældende lovgivning, og at kvaliteten bliver kontrolleret og dokumenteret gennem hele projektet.
Som autoriseret kloakmester lever vi op til kravene i bekendtgørelse nr. 725 af 12. juni 2024 om kvalitetsledelsessystemer for autoriserede virksomheder. Det omfatter planlægning, udførelse og kontrol af autoriserede arbejder.
DGNB og BREEAM – dokumenteret erfaring
IBG er ikke certificeret som DGNB- eller BREEAM-rådgiver, men vi har leveret anlægsarbejder til projekter certificeret på både Platin-, Guld- og BREEAM-niveau.
Det betyder, at vi kender de krav, der følger med bæredygtighedscertificerede byggerier – herunder dokumentation, materialehåndtering, LAR-løsninger og klimatilpasning. Denne erfaring bruger vi aktivt i samarbejdet med bygherrer og rådgivere.
ESG-rapport 2024
ESG-rapporten giver et samlet overblik over, hvordan IBG arbejder med miljø, arbejdsmiljø, trivsel og ansvarlig drift. Rapporten er udarbejdet internt og tager afsæt i den praksis, vi møder i projekter og i organisationen.
Fokusområderne omfatter bl.a. implementering af ISO-standarder (9001, 14001, 45001), reduktion af CO₂-udledning, udvikling af arbejdsmiljø og klare etiske retningslinjer.
Læs mere på vores ESG-side