Nyt industricenter til ZBC Ringsted

IBG Erhvervsbyg har indgået aftale med ZBC, Zealand Business College om at opføre nyt industricenter på ZBC Ringsted. Baggrunden for byggeriet er, at ZBC Ringsted gennem de seneste år har oplevet en vækst i elevtilstrømningen på erhvervsuddannelserne.
Det nye center skal huse følgende uddannelser: Automatik og proces, elektronikfagtekniker- og industritekniker og efteruddannelsen til elektronikoperatør.

Byggeriet, der bliver på 1.780 m², opføres i Beton med facade i teglsten og stålplader. Bygherre har desuden tilkøbt ekstra toiletter og tekøkkener.
Idéoplæg og bygherrerådgiver er IC Arkitekter A/S rådgivende ingeniør er Lyngkilde Rådgivende Ingeniører. IBG Erhvervsbygs rådgivere på projektet er HVAM Arkitekt & Ingeniørkontor A/S og Drias Rådgivende Ingeniører A/S. Projekteringen er i gang og byggeriet skal stå færdigt i efteråret 2022.