Nyt domicil til Anatomic sitt

Vi har indgået aftale med Anatomic Sitt om at opføre 1.000 m² domicil i Lystrup ved Aarhus

Anatomic sitt, der udvikler og tilpasser hjælpemidler til børn, unge og voksne med svære handicap og behov for støtte til at sidde, har valgt at fremtidssikre ved at investere i egne lokaler. Det er desuden vigtigt for virksomheden at få opdaterede lokaler, som især giver mulighed for en langt bedre lagerstyring, da det bliver tilpasset virksomhedens aktiviteter.

Det nye domicil bliver på ca. 1.000 m² og opføres i betonelementer, og kommer til at indeholde produktion/lager og administration.

De nye lokaler kommer til at ligge på Marøgelhøj i Lystrup, på en grund udviklet af IBG Erhvervsbyg. Her opfører vi også nyt domicil til Access Technology, og desuden er der endnu en ledig grund se den her

Projektet er udarbejdet på baggrund af et skitseprojekt fra Wullum Pasgaard, og videreudvikles af Gjørtz Andersen Arkitekter.

Projektet starter op med workshop og projektering umiddelbart efter påske, og domicilet forventes at stå færdigt i foråret 2022.

Anatomic Sitt i Danmark er datterselskab af Anatomic Sitt med hovedsæde i Sverige. Ud over Skandinavien har virksomheden aktiviteter i store dele af Europa, Rusland og USA.