IBG søger Kloakmester

 

Sådan bliver din hverdag

Med udgangspunkt i vores hovedkontor i Lemvig kommer du til at arbejde med projekter i hele Danmark – hvor du bliver sparringspartner for dine kollegaer i marken i forhold til kloakarbejde på en række projekter.

I samarbejde med vores kalkulationsafdeling vil du også blive involveret i kalkulation af tilbud.

Du vil være med til at udvikle virksomheden inden for det aut. område. Du vil have ansvaret for alle arbejder der ligger inden for det aut. arbejde i hele virksomheden. Du kommer til at bruge hovedparten af tiden ude på pladserne, men der vil også blive dage på kontoret, ca. en dag om ugen. Omfanget aftaler vi nærmere, afhængig af hvor du bor.

Vi forventer at du:

  • er autoriseret kloakmester
  • har både teoretiske og praktiske færdigheder
  • har gode It-kundskaber
  • er fleksibel og kan holde mange bolde i luften.
  • kan være sparringspartner for ledelsen og IBG Erhvervsbyg
  • kan tilslutte dig og efterleve vores værdier om Ambitioner, Tryghed, Respekt og værdiskabelse i hverdagen

Du kan forvente af IBG:

  • Løn efter kvalifikationer
  • Pensionsordning
  • Sundhedsordning
  • Ajourføringskurser
  • Firmabil
  • Frihed i den daglige planlægning

Om IBG:

IBG – IB G Jensen A/S – udfører anlægsprojekter samt byggerier i hoved- og totalentreprise i hele landet. Vi har hovedkontor i Lemvig og kontorer i Holstebro og Køge og beskæftiger ca. 75 medarbejdere – heraf ca. 65 i egenproduktionen. Vi råder i dag over en kloakmester, som du vil overtage en del opgaver fra, så du vil få det overordnede ansvar for vores KLS system mv. Derudover råder vi over en ny og moderne maskinpark.

Af aktuelle projekter i egenproduktionen kan nævnes bl.a. etablering af pumpehus og vakuumledninger i sommerhusområde ved Ulfborg, renovering af hovedgaden i Søndervig samt byggemodning til større boligområder i Ballerup og Taastrup.

Vi bruger Ajour som digitalt ks-system, sigma kalkulation og autocad.

Vi sætter stort fokus på uddannelse på alle niveuaer.

Du vil opleve en arbejdsplads med en uformel omgangstone og en flad struktur, hvor dit arbejde gør en afgørende forskel på resultatet og bliver påskønnet.

Vores værdier Ambitioner, Tryghed, Respekt og værdiskabelse ligger til grund for hele IBGs eksistens. Kunder, kolleger og samarbejdspartnere kan regne med os, og vi opfører os ordentligt! Fælles indsats og holdånd giver overskud, trivsel og glæde i hverdagen og på den lange bane – tilfredse kunder.

Lyder det som noget for dig?

Har du spørgsmål til jobbet er du velkommen til at kontakte Ole Göttsche Rømer på tlf: 8140 4072.

Send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt til hr@ib-g.dk. Samtaler foretages løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig!